Børn har brug for balance til at kunne lege, klatre og følge med kammeraterne. De er rigtig gode til selv at finde på balanceøvelser, så det vigtigste du skal som voksen, er faktisk at tie stille, når du står kigger på, og kun kan tænke på, hvor lang kø der mon er på skadestuen sådan en tirsdag aften.

Så bider man sig i tungen. For det skal man. Man skal lade børnene prøve deres motorik af og lade dem øve sig, For så bliver de bedre og bedre, og pludselig er de den bedste og hurtigste til at klatre op på klatretårnets tag, og de andre i skolen står og måber beundrende, og alle i skolen snakker om, hvor sej Anna er. Og Anna vokser en halv meter og får mod på også at prøve at gå på stylter og køre på ét-hjulet cykel.

Og det er godt. Godt for hendes selvtillid og godt for hendes krop og hendes erfaringer med bevægelse, som følger hende resten af livet. Har man først oplevet, at man er god til at bevæge sig, og at det er sjovt, så følger lysten med op i voksenlivet.

Og du skal lade dig inspirere og klatre med på stenene næste gang  i er på stranden. Og prøve at køre uden hænder og se, om du stadig kan. Hvis du ikke kan det, så skal du øve det ind til du kan, for din balance er lige så vigtig som Annas.