Bevægelse og gode relationer er noget af det vigtigste for folkesundheden, og det burde tænkes mere ind i både byplanlægning og på arbejdspladser.

Jeg ved godt, at bevægelse indgår i skolereformen og andre steder i regeringens politik, men det fylder ikke nok. Det kunne med stor fordel indgå i et udspil, om forebyggelse af overvægt og type 2 diabetes, som det, regeringen fremlagde i sidste uge.

For nyligt påviste forskere fra SDU, at et forsøg med ekstra idrætstimer i skolen halverede andelen af overvægtige børn. Og tidligere i år udgav sundhedstyrelsen publikationen Fysisk træning som behandling, og her kan man læse, at der er høj grad af evidens for, at fysisk træning har positiv effekt på blodsukkeret, og at det øger overlevelsen for patenter med type 2 diabetes.

Den viden skal bruges til noget.

Tænk bevægelse ind i byplanlægningen. Cyklisme og kollektiv trafik er ikke kun et levn fra 1970’erne og en sag for venstrefløjen. Det er vejen frem, hvis vi vil have et samfund, hvor vi bevæger os mere og har en bedre mental sundhed. Motion og relationer – bl.a. til de mennesker man møder, når man cykler eller kører med tog, er med til at styrke vores helbred. Man bevæger sig ikke, og man møder ikke andre mennesker, hvis man sidder i sin bil (hvor man i øvrigt sidder rigtig dårligt).

Og det er ikke kun politikerne, som skal gøre deres arbejde bedre. Det skal arbejdspladserne også. Giv tid og mulighed for bevægelse og gode relationer. Det betaler sig i længden, men vigtigst, så giver det bedre livskvalitet og længere liv.