Vores liv er blevet disruptet. Vi er, ud fra hvad jeg kan læse og høre, mange der har drømt om at trække stikket i en periode, og nu sker det. Vi har fået en sjælden adgang til at studere vores normale liv udefra og opleve et anderledes liv indefra. For en periode i hvert fald. Det er et antropologisk ministudie, vi er med i, og hvis vi tager os tiden til at kigge på vores liv nu og vores liv som det var, er der meget at lære. Det er ikke så tit man får lov til at sætte sit liv på pause og kigge på det med nye briller. Nogle vil længes tilbage til det vanlige liv, og det er jo en god lære, at opdage, at man lever, som man gerne vi. Andre vil se på deres liv og opdage, at noget skal laves om.

Som sociolog er det interessant at se på hvad der sker for tiden. Vi er gået fra et tempofyldt samfund med utallige valgmuligheder til et langsomt samfund med få muligheder.

Gennem flere år har både psykologer og sociologer talt om, at tempoet og de mange valgmuligheder er nogle af årsagerne til de mange tilfælde af mental mistrivsel i Danmark og i de vestlige lande generelt. Cirka en fjerdel af alle unge piger har mentalt dårligt helbred og WHO har angivet mentalt helbred til at være én af vores tids største helbredsudfordringer. De tal skyldes ikke kun den at enkeltes forudsætninger eller copingstrategier er for dårlige. Der er strukturelle problemer på spil her. Blandt andet højt tempo, krav om at skulle præstere og de mange, nærmest påtvungede, valg.

Men der er pause nu. Vi har pludselig meget få valgmuligheder. Vi kan ikke rejse, vi kan ikke besøge venner eller lave de aktiviteter vi plejer. Vi må vælge indenfor en meget mere snæver ramme, og det er faktisk meget sundt.

Jeg håber ikke at krisen varer længe, men jeg håber, at vi tager noget af det vi oplever nu, med tilbage til vores gamle liv. Det ville være godt for folkesundheden.

Derfor har jeg lavet listen herunder med de tre vigtigste sundhedsråd, som vi skal huske at tage med os ud af Coronakrisen.

1: Det lavere tempo. 

Rigtig mange har en hverdag, hvor familien splittes om morgenen og først samles igen om aftenen. Mennesker er flokdyr, og det fragmentariske liv, som er det normale, kan godt stresse uden at vi opdager det. Måske har du opdaget det nu, hvor du kan se dit normale liv udefra. Jeg håber at flere af os vil tage noget af langsomheden med videre herfra. Det vil være godt for mange.

2: Mere bevægelse. 

Rigtig mange jeg kender eller ser i gadebilledet, går ture hver dag i denne tid. For vi har tiden til det. Vi skal ikke nå bestemte steder på bestemte tidspunkter. Vi har tid til at gå hen og handle, gå til apoteket og på legepladsen. Det håber jeg vi bliver ved med. Det bliver svært at holde fast i, for det moderne liv lægger ikke op til langsomme transportformer som gang og cykling. Men jeg håber at flere vil sortere i pligter, opgaver og møder, ligesom vi gør i øjeblikket, så der bliver tid til bevægelse hver dag.

3: Fællesskab og mening.

Vi oplever mere fællesskab og hjælpsomhed i den her tid end vi plejer. Vi står sammen og støtter hinanden. Vi er mere sammen med vores familie end vi plejer, og selvom det er hårdt at være sammen hele tiden, så opbygger det også et tættere forhold, at bruge mere tid sammen. Det at hjælpe andre og være noget for hinanden, er noget af det som giver allermest mening i menneskers liv. Og meningsfuldhed er faktisk sundhedsfremmende. Det påviste den medicinske sociolog Aron Antonowsky i 1970’erne. Det store Havard Study of adult development, som stadig er igang, har påvist, at stærke, nære relationer er den mest afgørende faktor for et langt, sundt og lykkeligt liv – måske fordi relationer giver en mening med det hele. Husk det nu, når vi vender tilbage. Vi kan ikke undvære hinanden, selvom vi tror det.

Og så skal vi huske at elske vores sundhedvæsen som er gratis og godt. Og vores uddannelsessystem, som uddanner masser af gode sundhedsprofessionelle. Og de gode mennesker i udenrigsministeriet, som har reddet flere hundrede danskere hjem. Dem skal vi sætte pris på – også når det her er slut.