Vi er en flok af drømmere. Flertallet af os bevæger os for lidt i vores hverdag, og vi drømmer om, at vågne op morgen med tid og overskud til at dyrke motion på højt niveau. Det er enten eller.

Det nytter bare ikke, at vi har gjort hård træning flere gange om ugen, til det eneste der dur. For virkeligheden er, at det virker for meget få af os.

At træne på højt niveau kræver en stor indsats og det koster tid. Det er der mange, der ville ønske, at de kunne prioritere, men de fleste kan ikke, og mange vil egentlig heller ikke, når det kommer til stykket. For livet lokker også med meget andet spændende end træning. Men vi synes alligevel at vi burde træne, og burde er en irriterende følelse at gå rundt med.

Der er sådan set ikke noget galt med at træne meget. Det der er problemet er, at barren for den rigtige krop og de rigtige øvelser, er sat meget højt. Så højt at mange giver op.

Det vi skal, hvis vi vil være sundere, er tilbage til en hverdag med mere bevægelse.

Det er her løsningen ligger. Hverdagsbevægelse giver et sundt liv, fordi det bliver til noget. Den usexede cykeltur til jobbet i regnvejr, som du ikke synes er værd at dele et billede af, burde faktisk være netop det vi deler. For det er den kontinuerlige bevægelse, der rykker og gør dig sundere. Gåturen fra toget eller turen med hunden er en lille pakke med sundhed, som du kan give dig selv hver dag. Uden det store besvær.

Sådan gør du:

Du skal skabe dig et overblik over din uge. Skriv dine aktiviteter ned. Hvor kan du bevæge dig i stedet for at sidde ned? Der er masser af huller i sådan en almindelig hverdag.

Gå til og fra job, gå til toget, cykle ned at handle, op og ned af bakker med hunden. Det er almindelige ting, men det virker.

Husk at gøre det let for dig selv. Hav en cykel der virker og er lækker at køre på. Og sko der er er gode at gå i (og pæne, så du faktisk gider have dem på).