Det skal handle om sko nu. For sko er vigtige. Særligt her i festsæsonen. Jeg går helst ikke i hæle selv. Jo, måske til bryllup, men jeg skifter så hurtigt jeg kan til flade, for jeg kan ikke rigtig holde det ud. Jeg bryder mig bare ikke om ubehagelige sko. Jeg vil have sko, som jeg føler mig grounded i, og hvor jeg ved, at jeg kan løbe hurtigt, hvis det bliver nødvendigt.

Vores krop et et helt særligt stykke design. De smarteste løsninger har over årene overlevet de mindre smarte, og derfor er vores krop helt unik i sin konstruktion. Også fødderne.

Knoglerne i ankelleddet er store og har brede flader, som kan absorbere de store mængder energi, der kommer fra vores vægt når vi går. Forfoden har små knogler og led. Det er ikke meningen, at forfoden skal bære vores vægt alene. Det er synd for den, at vi sætter den til det, når vi har høje sko på, for den er alt for skrøbelig. De små knogler og led i forfoden er ikke slidere, men små teknikere, som mærker underlaget, sender beskeder til hjernen, så vi kan korrigere. De hjælper os med balancen.

Det er i det hele taget en skam, at den smukke og fabelagtige fod skal klemmes ned i små, spidse sko med hæle, som gør det umuligt for den at gøre sit arbejde ordentligt. Fødderne er vores fundament. Står fundamentet usikkert, smitter det af på resten af konstruktionen. Og fødderne står bare mere sikkert, når de står på en stor flade med vægten fordel de rigtige steder.

Høje sko har historisk været forbundet med status. Et symbol på magt og rigdom. I Sydeuropa var de såkaldte chopines populære i 1600-tallet. Jo højere sko jo højere status. Rige kvinder var rent fysisk hævet over de mindre bemidlede i de her sko, og deres status blev på den måde synlig for alle. Mennesker med upraktisk fodtøj havde ikke behov for at arbejde, og høje sko havde derfor en stærk signalværdi.

Skoene havde også en praktisk funktion. De beskyttede de mod det skidt og møg, som lå i gaderne. Men sidst, og ikke mindst, begrænsede de (især kvinders) bevægelsesfrihed. Der er ikke praktiske årsager til høje sko i dag, men de begrænser stadig dem, som bærer dem. Høje sko gør bevægelse sværere og mere ufri. De er en form for frivillig funktionsnedsættelse.

Der er egentlig ikke meget godt at sige om høje sko. Udover at de tit ses som flottere end flade sko. Desværre. Men fordi det er sådan, blev jeg så glad, da jeg for nogle år siden læste om begrebet #flatshoesadvocate. En lille bevægelse, som går imod, at kvinder skal ødelægge deres fødder og være ude af stand til at bevæge sig naturligt på grund af en fjollet konsensus om, at kvinder i hæle er pænere end kvinder i flade sko. Jeg vil gerne genoplive bevægelsen, og det er hermed gjort.

Og nu må jeg løbe, for jeg skal gennemtrawle nettet for flade festsko. Det er jo snart jul.

Join the movement #flatshoesadvocate