Meningsfuldhed optræder meget i mit Instagramfeed for tiden. omkring 43.000 opslag på Instagram har hashtagget #meaningfullife. Jeg læser ikke dem alle, men jeg er blevet nysgerrig på meningsfuldhed, og jeg følger derfor mennesker, som lever og leder efter mening.

Jeg er, som sundhedsfagligt uddannet, lidt forsigtig med at bruge begrebet for meget. Ikke fordi mening ikke er vigtigt for sundhed. For det er det. Meget. Men mange opfatter meningsfuldhed, som sådan en lidt alternativ, neohippie tilgang. Som noget der står i modsætning til den accepterede forståelse af sundhed. Det er bare ikke rigtigt. Mening og sundhed hænger sammen, og skepsissen skyldes nok, at vi har snævret sundhedsbegrebet så meget ind, at det har mistet sin mening.

Allerede i 1979 omtalte den medicinske sociolog Aron Antonovsky begrebet meningsfuldhed i sine studier af mennesker, som havde været udsat for forskellige traumer. Nogle klarede sig godt og havde gode liv på trods af deres oplevelser. Andre klarede sig mindre godt. Noget af det, som var kendetegnende for de personer, som klarede sig godt var, at de oplevede mening de deres liv. Mening i de aktiviteter de engagerede sig i og i livet generelt. Studierne tyder på, at meningsfuldhed simpelthen fungerer som en slags buffer mod stress og sygdom.

Så hvorfor dukker meningsfuldheden op som fænomen nu?

Primært fordi vores individualiserede samfund har taget noget mening fra os. Mange af de opslag, jeg får i mit Instagramfeed, er billeder af familier, børn og natur. Det er selvfølgelig totalt uvidenskabeligt, men kombineret med blandt andet lykkeforskning, tegner det et billede af, at netop relationer og natur er meget vigtige for vores oplevelse af mening, lykke og i sidste ende vores helbred. Vores moderne samfund har gjort relationer og tid med hinanden til noget, som kan udliciteres til andre. Vi har flyttet os fra hinanden, fordi vi har prioriteret velstand højere end relationer. Vores børn ser vi få timer om dagen. Vores forældre, bedsteforældre, fætre, kusiner ser vi meget sjældent. Det er et afsavn vi har levet med, fordi det gav os noget der var bedre, nemlig materiel rigdom.

Men der sker noget. En mættethed af materiel velfærd er ved at indfinde sig, og længslen efter meningsfuldheden dukker op igen og igen.

Vores fysiske sundhed har aldrig i historien været bedre. Vi lever længere og kan kurere de fleste sygdomme. Men vores mentale helbred halter, og det begynder at gå op for flere og flere, at her er noget vi har glemt. Flere er ensomme og ensomhed koster liv. Ligesom højt blodtryk gør det. Flere begynder at stille spørgsmålstegn ved de mange timer, vores børn er i institutioner og de mange timer vi bør arbejde. Der er en stille revolution igang og det er godt, for meningsfuldhed er ligeså meget sundhed som løb og styrketræning er.