Det er januar, og det kommer bag på mig hvert år, hvor lidt energi der er til rådighed i den her måned. Det stemmer slet ikke overens med alle de planer vi lægger for januar. Nytårsfortsætter om det ene og det andet. Store forhåbninger om at komme i form, blive mere effektive, få ryddet op og fremover få en oprydningsrutine, så rodet aldrig hober sig op igen, ikke skælde ud og huske at trække vejret ned i maven.

Men vi glemmer, at lys og sol giver energi og mørke tager energi. Så alle de planer vi lagde nytårsaften, de dør, når januar viser sig med endnu en omgang væg-til-væg-mørke. Og fordi vi er vant til at skulle præstere og være effektive, så det bliver det til mange skuffelser i en vintermåned med store forventninger og kun lidt energi.

Hvad skal man så gøre for at komme igennem vinteren i sådan en effektivitetskultur, som vi har her til lands? Man kunne jo starte med at lade være med at tro, at man skal ændre vaner i den mest mørke tid. Vaner har en funktion, og det er, at spare energi. Når tingene kører som de plejer, behøver vi ikke bruge energi på at tænke over dem. Men hvis vaner skal ændres, så koster det. Masser af energi.

Så stop med det. Accepter i stedet for, at tingene går lidt langsommere, og at store forandringer kan komme lidt senere, når lyset hjælper os til at kunne overskue noget mere.

Spis varm suppe med grøntsager (jeg lavede den her minestrone i går, og den smagte himmelsk). Kom ud i solen, når den er der, og hold ud – det går over igen.