Det er godt for folkesundheden, at så mange som muligt er fysisk aktive. Det er bare lidt deprimerende for en fysioterapeut at se på, når træning og fysisk aktivitet udelukkende er – ja, træning og fysisk aktivitet. Der foregår utroligt meget fysisk aktivitet, som går ligeud: løb, cykling, spinning, gåture med skridttæller, og det er ikke alene kedeligt, det er også for ensporet, hvis vi vil være mere til stede i vores krop.

Jeg går ind for mere bevægelse. “Jamen, det er da det samme som fysisk aktivitet”, tænker du nok. Nej, det er det ikke. Fysisk aktivitet er noget med blodtryk, kondital, muskelopbygning, tidsintervaller og konkurrence. Og selvfølgelig kan det noget. Der er rigtig meget godt ved fysisk aktivitet, men fysisk aktivitet er et instrument. Når vi træner eller dyrker en fysisk aktivitet, er det ofte med et formål. Vi skal være fysisk aktive for at blive slankere eller få strammere baller, og børnene skal være fysisk aktive for at blive bedre i skolen.

Bevægelse er noget andet. Bevægelse er balance, sanser, motorik og oplevelser. Bevægelse er antikonkurrence, og noget man gør for bevægelsens egen skyld. Dans er et godt eksempel. Når vi danser, danser vi for dansens egen skyld. Vi forsvinder ind i bevægelsen og oplever nærhed med den, vi danser med. Der står ikke én og råber “kom så, 10 mere!” efter folk der danser. Bevægelse er kvalitet og nærvær. Dét er forskellen.

Vores forståelse af kroppen som et instrument dominerer, og det er en skam. Mere kvalitet frem for kvantitet må være målet. Kig på børn. Hvis børn bliver sluppet løs i en skov, løber de ikke ligeud. De overvejer ikke, hvor mange skridt de tager. De løber derhen, hvor det ser spændende ud. De hopper, klatrer, snuser, bygger, ruller ned af bakker. De bruger hele deres krop. Balance, sanser, muskler, led og følelser.

Det er den vej vi skal, og det er derfor, jeg altid snakker om bevægelse i hverdagen og ikke fysisk aktivitet i hverdagen.

/Sara