Når jeg kaster mig ud i diskussioner om sundhed, oplever jeg ofte, at jeg ender med at diskutere kildernes kvalitet frem for selve sagen. Det bliver påstand mod påstand. I sidste ende bliver det et spørgsmål om, hvem der har den mest valide viden som belæg, og det kan være svært at afgøre.

Sagen er nemlig den, viden ikke bare er viden. Der findes både god og dårlig forskning, men det kan være svært at gennemskue, hvad der er god kvalitet og hvad der er dårlig kvalitet.

Den gode forskning kan man blandt andet kende ved, at den bliver publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Videnskabelige tidsskrifter har eksperter til at vurdere kvaliteten af studierne. Den dårlige forskning ender alle mulige andre steder – for eksempel på de sociale medier.

For at finde rundt i vidensjunglen indenfor sundhedsverdenen, kommer her en guide til, hvordan du forholder dig kritisk til det, du læser:

1: Tjek, hvor viden kommer fra. Kræv at få kilder på påstande fra for eksempel sundhedsbloggere.

2: Tag enkelte studier med et gran salt, og undersøg, om andre har fundet frem til det samme. Hvis flere studier har lignende konklusioner, kan du bedre stole på resultatet. Studier, som samler mange studier (metastudier) er mere sikre end enkeltstudier.

3: Læn dig op af officielle kilder. Sundhedsstyrelsen samler den nyeste forskning og udgiver publikationer hvor mange studier vurderes sammen. Det giver et overblik, som vi almindelige mennesker har svært ved at få. De har for eksempel for nyligt udgivet denne håndbog, som samler den tilgængelige viden om fysisk aktivitets effekt på forskellige sygdomme. Den er grundig, og der er angivet, hvor sikker evidens der er for de enkelte sygdommes gavn af fysisk aktivitet.

Interesseorganisationer som Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Gigtforeningen kan også være gode kilder. De private organisationer har naturligvis en interesse i at fremme deres medlemmers sag, men de har også folk ansat til at holde øje med forskningen på området.

4: For nørder er der de videnskabelige artikeldatabaser. Den største hedder PubMed. Man skal betale for adgang, men mange biblioteker har adgang og kan bestille artiklerne hjem. Brug tjeklister til at vurdere kvaliteten, hvis du henter originale studier. Det er et stort arbejde, og det er derfor Sundhedsstyrelsen er så gode at kende. De gør dét arbejde for os.

5: Kig på studiets alder. Hvis du finder et 10 år gammelt studie, som viser noget bestemt, så vær kritisk og find ud af, om der er kommet mere viden på området siden (det er der garanteret).

6: Tag lidt her og der og brug dét der giver mening i din hverdag. Maximal sundhed er umuligt at opnå. Sundhed i høj grad også livskvalitet, gode snakke og nydelse.