Vil du være med til et forsøg? Jeg vil undersøge, om en vaneændring er let at lave, og hvilke forhindringer der kan opstå undervejs. Jeg vil lægge mine erfaringer med at skabe en ny vane på Instagram hver dag, og jeg vil gerne have flere med. Jeg deler ud af min viden om sundhed og vaneændringer undervejs. Følg min mig på Instagram, så følges vi ad.
Vaner er hjælper os
Vaner er udgangspunktet gode, fordi de hjælper os i hverdagen. Vi har masser af vaner, som sparer os for mental energi, fordi de ligger på rygraden og får hverdagen til at fungere. Men nogle gange bliver en vane for meget, og så vil vi gerne lave den om eller erstatte den med en ny. Det kan bare være svært, for det kræver energi at ændre vaner. Den letteste løsning, når vi vil skabe en ny vane er derfor at gøre noget, som lægger sig tæt op af de vaner vi har i forvejen. På den måde kan vi trække på den gamle vane og sparre mental energi.
Min nye vane er, at jeg vil gerne bevæge mig noget mere, og for at have størst mulig chance for at lykkes, lægger jeg mit mål tæt på noget jeg gør i forvejen. Jeg har en hund, bor tæt på en skov og er vant til at gå. Jeg kan også godt lide at gå, så derfor har jeg besluttet at min nye vane skal være at gå mere. I hvert fald en halv time om dagen. Jeg ved det er sundt for min krop og jeg får bedre ideer, når jeg bevæger mig. Og så sidder jeg for tiden meget foran en computer og skriver, og det er der ikke meget bevægelse i.
De sunde vaner
Særligt når det handler om sundhed, er der en tendens til, at vi tror at vaneændringer skal være store og flotte, for at det er godt. Men det er misforstået, at det er nødvendigt sætte store mål for at lykkes. Faktisk er det sådan, at de store mål ofte ender med ingenting. Lige så snart den første iver og motivation forsvinder, så bliver projektet for stort og overskueligt og for de fleste dør det helt ud.
Det mest holdbare at gøre, er at lave mindre ændringer, som virker overkommelige. For at noget bliver en vane, skal det gentages mange gange. Og chancen for at lykkes med det er større, hvis målet er lille og overskueligt. Det store mål kræver en større viljestyrke og mere planlægning. Og held. Hvis nogen bliver syge eller der sker uventede ting på jobbet, så er det lettere at holde fast i den lille vane end den store.
Du kan læse mere om vaner i Lene Tangaards kloge bog om vaner, og så kan som sagt du følge med på min instagram, hvis du vil se, hvordan man ændrer en vane – eller ikke gør. Vi får at se.
Skriv en kommentar