Komfort og teknik er ikke uden betydning, for vores transportvaner. Det er bare lettere at vælge at cykle, når cyklen kører som en drøm. Det er næsten sommer, og så vil mange rigtig gerne cykle og være ude i det hele taget. Derfor er det nu, at udstyret skal tjekkes efter, så vi får det brugt. Sandsyngvis skal noget smøres og måske skal der skiftes nogle dele.
Cykling er en rigtig god motionsform, som styrker kredsløbet og konditionen. Samtidig er det skånsomt for leddene. Hvis du f.eks. har knæ- eller bækkenproblemer, så er cykling ideelt. Det kan nemlig være svært at få pulsen op i længere tid, hvis man har smerter, men de fleste kan faktisk godt cykle. De 30 minutter, som voksne anbefales at bevæge sig hver dag, er hurtigt indhentet, hvis du tager cyklen på arbejde eller ud og handle. Især hvis du køber en masse mælk og andre tunge ting. Det belaster nemlig kredsløb og muskler mere, hvis du kører med læs på.
Jeg har lige haft vores ladcykel på værksted for at få nyt gearkabel og kæde. Min flinke cykelsmed pumpede, smurte og strammede også lige her og der, og den kører som en drøm nu. Jeg glæder mig til at køre på den hver eneste dag. Altså virkelig – glæder!
Skriv en kommentar